onsdag den 25. januar 2012

Skridt rimer på kridt


Dagens projekt er ikke hjemmelavet!

Til alle mine kreative medsøstre:

Hvis i ikke kender til dette fantastiske kridtsæt, så skynd jer at anskaffe det:o)
Når jeg tegner på stof, bruger jeg tusser, fordi mit gammeldags stykke kridt er elendigt!
Men så fandt jeg dette sæt, som jeg tænker, hvordan jeg har kunne leve uden.
En tynd pen og i forskellige farver, så der er til alle slags stof.
Sættet koster 100kr og kan vist fås i de fleste stofbutikker.
Jeg har købt min i stof 2000.

Hmmm, det blev vist bare til en reklameblog i dag;o)

Knus pigen der skal ha nyt hår i morgen

torsdag den 19. januar 2012

Små søde blomster


Dagens projekt er småblomstret!

Jeg er ikke så god til at få opdateret vores hjemmeside, så nogen gange sælger vi ting, der allerede er solgt! Men pyt, så laver vi da bare noget der ligner.
 I dag var det så et småblomstret babytæppe.
Når man kun (næsten) syr af genbrugsstof, sker det at der er små huller i stoffet.
Det var der på det grønne stykke jeg havde udtænkt til bagside!
 Hvad gør man så?


Man syr da bare en firkant på som lap:o)
Det ser sådan lidt pippi agtigt ud ik?

Knus pigen der har været på shoppetur i dag
-2 gode genbrugsbutikker, men desværre ikke noget jeg kunne bruge til MyGuggi

onsdag den 18. januar 2012

I´m back

Det blev da vist lige en laaaaaang juleferie:o)
Men nu er jeg tilbage!



Dagens projekt dufter af chokolade!

Jeg har længe været øv over, at vi skulle købe de største klokker til vores ugler, for at de sagde noget. Hvis de lå forkert, eller der var for meget fyld, så ville de ikke altid rasle!
Men det har jeg lavet om på nu:o)
De skal da bare ind i et kinderæg og rasle.
Og så ind i uglen!
Så var der nogen der sagde kinderæg -hele 3 ting på en gang?
Nej, nu har vi lige lavet det om til hele 4 ting;o)

Knus pigen der er glad for at være tilbage




onsdag den 14. december 2011

Tæpper, tæpper, tæpper


Dagens projekt ligger på hylderne!

Så er der lavet nye varer og afleveret til Fannymia!
Nye tæpper i "drengefarver" og barnevognskæder i filt.


Så nu kan i bare tage ind i kompagnistræde 12, 1208 kbh k, og købe de sidste julegaver:o)

Måske jeg skulle gøre det samme selv?
Eller ihvertfald få lidt styr på hvad jeg mangler.
Kender i det?
 Jeg er bare bedst i sidste øjeblik;o)
I morgen gør jeg det!
Eller i overmorgen.....

Knus pigen der har brugt de sidste 2 dage,
 på at ryde op på sit syværelse -og kunne godt bruge 2 dage mere!


fredag den 9. december 2011

Tillykke


Dagens projekt er ikke lavet af mig!

Så kom dagen, hvor Jonathan skulle fejre sin første fødselsdag:o)
Jeg har det sådan med 1 års fødselsdage, at det mere er morens dag, end barnets.
Man tænker fødsel, året der er gået, og er lidt stolt over at man har klaret det!
Ungen er jo gerne ligeglad, med den første fødselsdag, men jeg syntes den betyder en del.
Jeg kan også se, det har betydet meget for storebror,
der har gået meget op i, om lillebror nu har fået gaver nok:o)

Flaget der står foran fødselsdagsbarnet, fik jeg af en veninde da jeg havde født. Syntes det er så fint, så vil dele den gode og personlige ide med jer.
Hun har købt et flag, lavet navn og dato i perler og limet det på.
Det er da en gave, der vil gøre alle glade:o)


Navn på den ene side.....


og fødselsdato på den anden!

Knus pigen der ikke mere har en baby, men en stor dreng på 1 år


onsdag den 7. december 2011

Vattede tæpper


Dagens projekt er et fund!

Forleden var jeg i den gode genbrug i Roskilde. Altså den der kun har åbent 2 dage om ugen, og når den så holder åbent, er der mega mange mennesker. Jeg tager helst til Roskilde tirsdag eller torsdag, så jeg kan besøge den:o)
Og se hvilke fede vattæpper der lå og råbte på mig i et hjørne!
Og så til ingen penge, den er nemlig også ret billig -det kan vi lide!
Og så elsker vi genbrug -har jeg sagt det før?

Ne,j jeg vil jo vise jer hvad jeg har fået ud af sådan et fedt vattæppe: 


Jeg har lavet en sovepose!
Den er selvfølgelig ikke så varm som en voksi, men jeg har bare lagt en dyne inden i, så er den fin:o) Og 1000 x federe end en voksi!
Faktisk kan det vendes, så jeg overvejer at lave nogle med forskelligt stof, af nogle sommerdyner jeg har liggende. Man kunne også lave den ene side i firkanter?
Uh, den blir fed, men dyr;o)


Jonathan har testet den og sov rigtig godt:o)


Jeg har lagt en dyne over ham, inden jeg har lukket den til.
Havde lige glemt huller til sele, men den er ordnet nu!

Knus pigen der siger tak til Gitte, for at hjælpe mig med at se lyset;o)







mandag den 5. december 2011

Forsinket december hilsen


Dagens projekt er forsinket!

Glædelig forsinket december.
Jeg har lige været optaget af fødselsdage og søvnløse nætter.
Men det er vel heller ikke for sent at se min kalenderstage i dag:o)
Jeg har vist sagt jeg ikke er til gran og ler?
Så mit kalenderlys sidder i en fin vase jeg har købt i en genbrug.
Uglen har jeg købt for nogle år siden i notre dame (altså butikken).
Det er lidt svært at se stagerne i det hyggelige lys, men de er mørkeblå og sorte.

For to mdr. siden, startede jeg på en kalender til jer!
Men jeg har haft så travlt at jeg ikke fik gjort den færdig, så jeg droppede det.

Men nu ser jeg at ALLE har kalender eller adventsgaver,
så nu tænker jeg om vi alligevel skal lave noget?

Ok, jeg ved det!

Vi er en meget lille blog, men hvis hvis det lykkedes os at få 100 sidevisninger på en dag, så trækker vi lod om en gave! Og i bestemmer, i kan nemlig skrive hvad i gerne vil vinde og den der vinder, får sit ønske opfyldt!
Aftale?

Knus pigen der ønsker alle en glædelig jul