onsdag den 14. december 2011

Tæpper, tæpper, tæpper


Dagens projekt ligger på hylderne!

Så er der lavet nye varer og afleveret til Fannymia!
Nye tæpper i "drengefarver" og barnevognskæder i filt.


Så nu kan i bare tage ind i kompagnistræde 12, 1208 kbh k, og købe de sidste julegaver:o)

Måske jeg skulle gøre det samme selv?
Eller ihvertfald få lidt styr på hvad jeg mangler.
Kender i det?
 Jeg er bare bedst i sidste øjeblik;o)
I morgen gør jeg det!
Eller i overmorgen.....

Knus pigen der har brugt de sidste 2 dage,
 på at ryde op på sit syværelse -og kunne godt bruge 2 dage mere!


fredag den 9. december 2011

Tillykke


Dagens projekt er ikke lavet af mig!

Så kom dagen, hvor Jonathan skulle fejre sin første fødselsdag:o)
Jeg har det sådan med 1 års fødselsdage, at det mere er morens dag, end barnets.
Man tænker fødsel, året der er gået, og er lidt stolt over at man har klaret det!
Ungen er jo gerne ligeglad, med den første fødselsdag, men jeg syntes den betyder en del.
Jeg kan også se, det har betydet meget for storebror,
der har gået meget op i, om lillebror nu har fået gaver nok:o)

Flaget der står foran fødselsdagsbarnet, fik jeg af en veninde da jeg havde født. Syntes det er så fint, så vil dele den gode og personlige ide med jer.
Hun har købt et flag, lavet navn og dato i perler og limet det på.
Det er da en gave, der vil gøre alle glade:o)


Navn på den ene side.....


og fødselsdato på den anden!

Knus pigen der ikke mere har en baby, men en stor dreng på 1 år


onsdag den 7. december 2011

Vattede tæpper


Dagens projekt er et fund!

Forleden var jeg i den gode genbrug i Roskilde. Altså den der kun har åbent 2 dage om ugen, og når den så holder åbent, er der mega mange mennesker. Jeg tager helst til Roskilde tirsdag eller torsdag, så jeg kan besøge den:o)
Og se hvilke fede vattæpper der lå og råbte på mig i et hjørne!
Og så til ingen penge, den er nemlig også ret billig -det kan vi lide!
Og så elsker vi genbrug -har jeg sagt det før?

Ne,j jeg vil jo vise jer hvad jeg har fået ud af sådan et fedt vattæppe: 


Jeg har lavet en sovepose!
Den er selvfølgelig ikke så varm som en voksi, men jeg har bare lagt en dyne inden i, så er den fin:o) Og 1000 x federe end en voksi!
Faktisk kan det vendes, så jeg overvejer at lave nogle med forskelligt stof, af nogle sommerdyner jeg har liggende. Man kunne også lave den ene side i firkanter?
Uh, den blir fed, men dyr;o)


Jonathan har testet den og sov rigtig godt:o)


Jeg har lagt en dyne over ham, inden jeg har lukket den til.
Havde lige glemt huller til sele, men den er ordnet nu!

Knus pigen der siger tak til Gitte, for at hjælpe mig med at se lyset;o)







mandag den 5. december 2011

Forsinket december hilsen


Dagens projekt er forsinket!

Glædelig forsinket december.
Jeg har lige været optaget af fødselsdage og søvnløse nætter.
Men det er vel heller ikke for sent at se min kalenderstage i dag:o)
Jeg har vist sagt jeg ikke er til gran og ler?
Så mit kalenderlys sidder i en fin vase jeg har købt i en genbrug.
Uglen har jeg købt for nogle år siden i notre dame (altså butikken).
Det er lidt svært at se stagerne i det hyggelige lys, men de er mørkeblå og sorte.

For to mdr. siden, startede jeg på en kalender til jer!
Men jeg har haft så travlt at jeg ikke fik gjort den færdig, så jeg droppede det.

Men nu ser jeg at ALLE har kalender eller adventsgaver,
så nu tænker jeg om vi alligevel skal lave noget?

Ok, jeg ved det!

Vi er en meget lille blog, men hvis hvis det lykkedes os at få 100 sidevisninger på en dag, så trækker vi lod om en gave! Og i bestemmer, i kan nemlig skrive hvad i gerne vil vinde og den der vinder, får sit ønske opfyldt!
Aftale?

Knus pigen der ønsker alle en glædelig jul


tirsdag den 29. november 2011

Vi elsker genbrug


Dagens projekt er lavet for at passe på regnskoven!

Jeg har ikke købt julegave papir i år, alle mine pakker bliver lagt i gaveposer. De kan nemlig bruges igen
og ryger ikke bare direkte i skraldespanden (håber jeg)!

-Moren kan bruge dem til pusleting
-Teenageren kan bruge dem til makeup og rene trusser
-Faren kan bruge dem til golfkugler
-Søsteren kan bruge dem til bind og tamponer
-kusinen kan bruge dem som frugtposer
-Sønnen kan bruge dem til legetøj

Er i med?

Og så er de selvfølgelig syet af genbrugsstof!

Knus pigen der har brugt en halv regnskov på næsepapir til 2 x snotnæser


søndag den 27. november 2011

1. Advent


Dagens projekt er lavet i sidste øjeblik!

Glædelig 1. advent:o)
Vi pyntede op til jul sidste weekend, men alligevel kom det bag på mig i morges at det var 1. advent!
Havde dog næsten vores advensstage klar, manglede bare lys og batterier.
Jeg er ikke så meget til gran og ler, så er meget glad for min
super nemme løsning,
med 4 ens stager, glaskugler, grankogler og en lyskæde!

Jeg havde advents gaver klar, men måtte lige sy nogle nye strømper, da de gamle var for små (og kedelige).



Den store får adventsgaver, mellem søn får kalendergaver og snart 1 årige får ingen ting;o)
Han er jo ligeglad så vi venter til næste år (eller året efter).

Strømperne er syet af juleduge, og på bagsiden er der småblomstret julestof.
De er ca. 40 x 16 cm og koster 99kr.

Knus pigen der glæder sig i denne tid



torsdag den 24. november 2011

Alarm


Ugens mor-råd:

For 4 år siden, da Anton var baby, lagde jeg babyalarmen
ned i vognen til ham.
Jeg havde købt en "babynova", som er en rimelig dyr babyalarm, men den var ekstra følsom, og så skulle mægden af farlige stråler, være mimimale.
Syntes dog stadig ikke det var fedt, at han skulle ligge med den lige i fjæset!

Men først da jeg står med baby nr. 2, og en mor spørger mig om jeg ikke kan sy en pose til babyalarm (det kan man nemlig købe, i diverse babybutikker til 200kr), finder jeg en smart løsning (og gratis)!
Et bånd eller snor, som man nok har i sit hjem og
så hænger man den da bare op!
Vupti -baby har nu ikke stråler lige ind i hovedet, og alarmen går ikke i gang, ved det mindste ryk.

Hvor svært kan det lige være?

Knus pigen der i dag har været i babybio